generalforsamling 24/4-2012

Referat af generalforsamling for Støtteforeningen Sygekassens Hjem.
Torsdag den 24/5-2012 kl. 15.00 - 15.30

                                                   Dagsorden

      1.  Bestyrelsen udpeger dirigenten.
      2.  Bestyrelsens beretning for det afsluttede driftsår.
      3.  Årsrapport for det afsluttende driftsår forelægges til godkendelse ved
            revisor.
      4.  Budget for indeværende driftsår fremlægges ved revisor.
      5.  Indkomne forslag.
      6.  Valg af bestyrelse.
           På valg :        Kristian Søkrog - villig til genvalg.
                                Birte M. Hansen - villig til genvalg.
      7.  Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
           På valg :         Svenn Werner Jørgensen - villig til genvalg.
                                 Anne Lise Christensen - bestyrelsen anbefaler.
       8.  Valg af revisor.
            Bestyrelsen foreslår : KPMG i Svendborg.
       9.  Eventuelt.



1.  Advokat Henrik Horn Andersen blev valgt til dirigent. Han meddelte, at indkaldelsen var udsendt rettidig                    
     og at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

2.  Formand Birte M. Hansen orienterede de fremmødte, om baggrunden for Støtteforeningens opståen i
     2010 samt Bestyrelsens arbejde i det forgangne år.
     Se formandens beretning længere nede efter referatet.

3.  Revisor Anette Lysemose gennemgik regnskab 2011, blev enstemmig godkendt.

4.  Revisor Anette Lysemose gennemgik Budget 2012.

5.  Ingen indkomne forslag.

6.  Valg af bestyrelse for 2 år :
     Kristian Søkrog og Birte M. Hansen blev genvalgt uden afstemning.

7.  Valg af 2 suppleanter Svenn Werner Jørgensen og Anne Lise Christensen blev valgt uden afstemning.

8.  Valg af revisor KPMG blev genvalgt uden afstemning.

9.  Advokaten oplyste, at under eventuelt - kan man diskutere, men ikke træffe beslutninger.

     Birthe Haugaard mente det var nok at indkalde til generalforsamlingen via avisen, således betalingen til
     porto kunne undgås.
     Advokaten  Henrik Horn Andersen kunne oplyse, at dette krævede en vedtægtsændring, hvilket
     krævede, at man indsendte et forslag til bestyrelsen om dette.

     Birthe Haugaard ønskede at Støtteforeningen arbejder på, at man kan få weekendmad såsom suppe eller
     lign.

     Ruth Lindskog foreslog at man opkrævede kontingent 2 gange årligt imod 1 gang nu. Dette krævede
     ligeledes et indsendt forslag - idet det ville være en vedtægtsændring.

     Viggo forespurgte Støtteforeningen om deres kendskab til personerne bag Ældrerådet, Birte M.
     Hansen kunne oplyse, at hun ikke kendte dem, men gik udfra at Ældrerådet overordnet bakker bedre op
     om tiltag for ældre mennesker.

     Birte M. Hansen takkede for valget og bød Anne Lise Christensen velkommen i bestyrelsen. Endvidere
     takkede hun Advokaten Henrik Horn Andersen for hjælpen som dirigent.

                                                                                      Referent : Vinni Olesen.
 
 






                            Formandens beretning - Generalforsamling 24/5 - 2012

SH = Sygekassens Hjem
SF = Støtteforeningen

Vi, Støtteforeningen opstod i forbindelse med at kommunen lukkede dagcenter og køkken her i den selvejende institution Sygekassens Hjem. Vi fik meddelelsen om lukning 12. okt. 2010 og det skulle træde i kraft 1. jan. 2011.
Støtteforeningens formål var og er at bevare fællesspisning og aktiviteter her i cafeen hver dag for de ældre beboere og de ældre i lokalområdet.

Det har SF formået at videreføre ved at lønne 3 personaler - 1 til køkken, 2 til spisning og aktivitet.
Det har kunne lade sig gøre i kraft af pengegaver, medlemskontingent, overskud i cafe og fond søgning.
SF har søgt 68 fonde og modtaget forskellige beløb fra 7.

Jeg vil lige gennemgå hvad SF`s bestyrelse har brugt tid på i årets løb.

Bestyrelsen, 5 medlemmer og 2 supp. , har holdt møde en gang om måneden og bagefter har vi holdt møde med personalet i SH.
Vi har 2 repræsentanter med til SH`s bestyrelsesmøder, der afholdes 2 gange om året.

For at gøre opmærksom på SF har bestyrelsen igennem året omdelt og ophængt små slipper med oplysning om støtteforeningen, kontonr. og vores blog adresse.

Bestyrelsen har oprettet en blog adresse på nettet, for at alle lidt nemt kan gå ind og læse lidt mere om baggrunden for SF, se telefon numre på bestyrelsesmedlemmer, følge medlemstal og se dato for søndagscafe eller andet bestyrelsen står for.

Bestyrelsen har etableret en god kontakt til Sydfyns Erhversskole/produktionsskolen, så SH bliver brugt som praktiksted for de unge mennesker på social og sundheds linien.
Ideen i at kontakte Erhvervsskolen var og er for at skabe et opbyggende og gavnligt netværk mellem institutioner i lokalområdet.
De unge mennesker bidrager positivt til driften af aktiviterne her i SH og de får mulighed for at prøve arbejdslivet af. Det er blevet en succes fra begge sider.

Bestyrelsesmedlemmerne skiftes til at holde søndagscafe et par gange om måneden og har arrangeret suppespisning nogle gange, hvor cafeen har haft lukket flere dage i træk, ofte i forbindelse med helligdage. Hver gang får vi hjælp fra stabile og hjælpsomme frivillige.

Bestyrelsen har over noget tid haft dialog med SH og skrevet brev til Hjemmeplejen, de benytter også lokalerne, om vi kunne bruge opvaskermaskine og service i HP`s køkken , når vi holder søndagscafe og andet. Der var lidt delte meninger om, at vi selv skulle medbringe service osv.
Men enden på det blev, at vi bruger cafeen her, med service og kaffemaskine og Hjemmeplejens nattevagter vasker op.

Bestyrelsen indkøbte mindeplade over stifteren af SH, Gudrun Vinther Jensen og satte den op ved en sammenkomst den 4. aug. 2011.

Bestyrelsen har skrevet en ansøgning til socialudvalget i aug. 2011 med henblik på at få kommunen til at overtage aflønningen af de 3 personaler i køkken og aktivitet, fordi bestyrelsen ser at det bliver svært forsat at kunne indsamle midler nok fra 2013 og fremefter.
I ansøgningen gør vi også opmærksom på, at denne periode har vist, at for små midler/3 deltidsstillinger bliver der et værdifuldt samarbejde mellem ældrepleje og ældrebolig og de andre funktioner SH indeholder.
Det skaber et netværk af tryghed og livskvalitet til rigtig mange ældre i lokalområdet - så kommunen får virkelig meget for pengene ved at køre det her videre.

I september 2011 holdt vi møde med socialudvalgsformanden, 3 embedsmænd og forretningsudvalget fra SH om vores ansøgning. Alle virkede positive.

Efterfølgende inviterede Støtteforeningen SH`s forretningsudvalg til et møde hos vores advokat,  for at vi sammen kunne se på forskellige muligheder til at forbedre økonomien fremover.
Der blev snakket om, brugerbetaling, en form for pakkeløsning, overskud fra cafe, forhøjelse af driftbudget, osv.

Senere i september ansøgte bestyrelsen i SH socialudvalget om at få forhøjet det årlige drifttilskud, således at aflønning af de 3 personaler kan indgå i driften af SH.

Ansøgningerne kom med på socialudvalgsmøde i starten af marts 2012, sammen med høringssvar fra SF`s bestyrelse, SH`s bestyrelse og ældrerådet - vi havde nok håbet på lidt mere opbakning i ældrerådets høringssvar.

Ansøgningerne blev sendt videre til budgetforhandlinger med anbefaling fra 5 ud af 7 udvalgsmedlemmer.

Så her står vi nu og håber på det bedste og vi forventer svar fra kommunen i sep./okt. 2012.

                         
                                                                                        Birte M. Hansen.

                                                                     Støtteforeningen Sygekassens Hjem.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar